PANCHAKARMA – Er en renselsesproces indenfor ayurvedaen
I min klinik -Clinique Nostalgi arbejder jeg altid med det hele menneske og det vil sige, at det psykiske, fysiske og åndeligt hænger sammen og er ikke adskilt, men gensidigt påvirker hinanden.
Jeg arbejder med psykoterapien, kropsterapien, ayurvedaen og velværen, og alt sammen til at hjælpe mennesket til at forstå sig selv, forløse, tranformere, skabe større livskvalitet, hjælpe når livet gør ondt, afstresse, udrense og meget mere….der arbejdes med fortiden, fremtiden og vigtigst af alt nutiden.
I denne her tekst vil jeg skrive lidt omkring ayurvedisk behandling, du kan modtage her i klinikken, men først lidt fortalt om ayurvedaen og hvad panchakarma er.
Indenfor Ayurvedaen, som er det oldgamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Ayurveda betyder ” livets videnskab” oversat fra sanskrit.
Livets videnskab, der tænker jeg, at vi hver især, må få vores egen mening/bevidsthed omkring og finde frem til det, der er sandt for os selv, jeg mærker dybt i mig, at den gamle filosofi Ayurveda giver dyb klang i den sandhed til livet jeg lever med.
Ayurvedaen er en metode for helbredelse, og ayurvedaen tilbyder en kur, som hedder panchakarma, som er en renselsproces med det formål, at afgifte kroppen, styrke immunsystemet og genopbygge balance, velvære og gøre krop og sind fri af stress og toksiner. Efter en panchakarma-kur antages en person for at være åndeligt og fysisk renset. Ayurvedaen anser de ophobede toksiner, som det underliggende grundlag for al sygdom. Følelsesmæssige Påvirkninger, producerer lige så mange giftige rester, som usund mad/ufordøjede fødevarer, der ikke kan fordøjes. Ubearbejdet følelser over en periode, så som ked af det hed, tristhed, sorg, modløshed er faktisk mere invaliderende end den fysisk fordøjelse.
Panchakarma betyder pancha og er ordet for fem og karma er ordet for handling – altså ”femhandlinger”
Et Panchakarma ophold kan gøres på mange måder, og på min skole i Indien blev der fortalt, at en udrenselsproces – Panchakarma tager faktisk hele 3 måneder. Det er svært for de fleste mennesker, at være væk 3 måneder, men det kan også sagtens være 2 el. 3 uger man kan tage en panchakarma. De gange jeg har været i Indien har været 17 dage for at gå i skole, men valgte også samtidigt at tage en panchakarma, dette var hårdt , men hvor var det en stor berigelse, at mærke krop og sind efter denne proces.
Panchakarmaen består af vegansk ayurvedisk kost 3 gange om dagen – naturmedicin og behandlinger. Min Doktor var Dr. Asgar og efter en konsultation med ham, satte han programmet op, som passede til mit behov. Dagen startede altid med yoga – en behandling inden morgenmaden – formiddagen gik jeg i skole og studerede ayurvedisk behandlinger /Ayurveda som helhed– så frokost /hviletid – og igen skole om eftermiddagen – efter skole 1 -2 behandling mere –et let aftensmåltid– tid til ro – sove.
Skolen var også et Ayurvedisk hospital og Dr. Ashar havde altid mange patienter fra landsbyen og nabo byerne, og der var næsten altid fyldt i hans venteværelse. Jeg må sige, han var nok den mest afbalanceret kærlige læge, jeg nogensinde har mødt. Hans team af ayurvedisk læge var et hold på 8, som underviste os der gik i skole og tilså de patienter, der var indlagt på hospitalet. Undervisningen forgik på toppen af hospitalet på 5 etage, hvor der var åbne klasselokaler med udsigt udover de enorme høje palmer og mangotræer, når man kiggede ud fra klasselokalet, var der bare sol, blå himmel og grønne smukke farver og jeg må også sige, at det er det smukkeste lokale, jeg nogensinde er blevet undervist i. Alt det smukke du ser på, gør så meget for vores sind, at indtage noget smukt, gør sindet glad og åbner hjertet. Farven grøn er hjertechakra farven og grøn farve er harmoni , ro, fredfyldthed og hjælp til at åbne vores hjerter. Indlæringen i sådan et smukt miljø bliver så meget bedre , meget mere effektiv og harmonisk. Så med disse ord , skal vi altid huske at ydre miljø påvirker indre miljø og ligeledes omvendt.
Jeg tog derud til syd Indien for at lære, at lave ayurvediske behandlinger, og fik så meget mere med mig hjem end jeg havde forestillet mig, netop fordi at helheden hænger sammen. Jeg er så taknemmelig for, at jeg tog derud for at indlære ayurvedaen i sådan et autentisk miljø og der hvor ayurvedaen stammer fra, det var en stor gave og jeg lærte så mange ting fra mennesker med stor visdom. Jeg ser så meget frem til gensyn hos Dr. Asgar og hans team, og ser frem til at rejse derud igen i skole og igen tage en panchakarma. Verden gør bare pt. At dette ikke kan lade sig gøre.
Så tilbage til panchakarma og hvor vigtigt det er for os mennesker at udrense.
I min klinik Clinique Nostalgi tilbyder jeg flere af de behandlinger panchakarmaen kuren tilbyder og dig der læser med her, kom og få din egen oplevelse, af de behandlinger jeg tilbyder. Vi skal alle have fokus på vores helbred og holde os sunde, så får vi så meget mere ud af vores liv på en autentisk og sand måde at være i livet på.
Behandlingerne:
– Shirodhara (afstressende ayurvedisk behandling)
– Abhyanga (Ayurvedisk olie massage)
– Ayurvedisk Ansigt og kropsbehandling. (Dyb ro – harmoni & balance for krop og sind).
– Ayurvedisk foryngende kropsbehandling – sugandhadi.
– Marmabehandlingen (energibalancering)
– Chakrabalanceringen (vækker dine selvhelbredende kræfter)
– Pinda sweda (rensende urtebehandling)
– Ayurvedisk forløb
– Ayurvedisk behandlingsforløb – mini panchakarma.
I 2021 kommer der flere Ayurvediske behandlinger på programmet og nye spændende tiltag.
Du kan læse meget mere om Behandlingerne her på websites under behandlinger/Ayurvedisk behandlinger.
Du er også altid velkommen til at ringe og få en samtale omkring hvad dit behov er. TlF: 20361481.
Kærligst
Birgitte.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *