Agnes. 28 år

At være i terapi hos Birgitte har rykket mig som menneske på en helt særlig måde. Birgitte tager altid udgangspunkt i hele mennesket, og det der sker lige nu og her. Det resulterer i, at en masse ting kommer frem i lyset. Ting man ikke selv var bevidste om var der. En af de ting Birgitte hjalp mig med at opdage, var mit indre barn. Da jeg fandt dette lille barn i mig, forandredes alt i min verden og min virkelighed samt den måde jeg behandlede mig selv og andre på – eller det at kunne mærke og udtrykke mine behov. En terapisession er en stor legeplads, hvor vi bruger alle mulige redskaber som tegning, sten, rollespil, meditation, massage på briksen, musik, naturen og meget mere. Terapirummet er dit, og kun dit og med Birgitte som terapeut har man altid en fornemmelse af støtte, omsorg og forståelse. Hver session er unik, og i hver session udfolder der sig noget som gør mig meget, meget rig.

 

Dorte. 44 år

Jeg har været i et længere terapiforløb hos psykoterapeut Birgitte Torp, hvor jeg fik hjælp til at analysere baggrundene for mine følelsesmæssige nedture.
Igennem mit forløb hos Birgitte fik jeg hjælp til at blive bevidst omkring nogle svære følelser, som har præget mit liv. Det at få et empatisk rum hos Birgitte til at kunne mærke og få sat ord på følelserne har gjort, at det er blevet lettere at være mig, og dette er forbundet med en følelse af frihed – at være mig med alle de følelser jeg har.
Birgitte er et meget tillidsfuldt menneske, som jeg giver den bedste anbefaling. Udover samtaleterapi kan jeg også anbefale Birgitte, som yderligere kan heale og som forstår kunsten af, at der skal være sammenhæng.

Camilla. 41 år

Skønt med lidt selvforkælelse. Tak for en skøn oplevelse hos dig & ikke mindst en fantastisk behandling. Oplevelsen med de varme sten var så positiv, dejlig og bagefter var jeg fyldt op med energi. Mine smerter i nakken og snurren i min højre arm, plus min træthedsfølelse var væk. Vi ses snart igen, helt bestemt.

Sofia. 38 år

Mit første møde med Clinique Nostalgi var igennem psykoterapien, hvilket var en helt ny verden for mig. Idet jeg aldrig før havde prøvet nogen former for terapi, gik jeg ind i det med et åbent sind. Det blev en øjenåbner af format, en stor oplevelse. Gemmen terapi fandt jeg lige så stille ind til mig selv igen, fik redskaber til at finde mit positive livssyn igen. Derudover fik jeg bearbejdet de blokeringer jeg havde i forhold til at lade andre mennesker komme tæt på mig. Der kom tårer, men også også smil. Det er en hård proces at få ryddet op i sin bagage, men jeg er blevet overbevidst om, at det er godt for både krop og sjæl.

Hos Clinique Nostalgi har jeg også modtaget nogle forskellige kropsbehandlinger. Den første jeg prøvede, var en Hot Stone massage. Det var super lækkert. Kroppen blev varmet godt igennem og ikke mindst løsnet op. Jeg var dejlig afslappet efter behandlingen, og klar til resten af dagens strabadser.

En behandling jeg virkelig så frem til, var et Japansk ansigtsløft. Efter bare en behandling kunne jeg se, at min hud var blevet mere glat og ren at se på. Så nu ser jeg frem til næste behandling.

Den sidste behandling jeg har prøvet, var en Ayurvedisk Chakrabalancering. En virkelig lækker behandling, som fik kroppen til at slappe totalt af samtidig med, at den også arbejdede. Man fik fornyet energi, og følte en velvære uden lige.

Om mine oplevelser hos Clinique Nostalgi kan nævnes: Hyggelige & naturlige omgivelser, tryghed, hjerterum og tillid allerede fra første møde.

Mai.

Jeg har modtaget 2 japansk facelift behandlinger i Birgittes skønne klinik. Det er første gang jeg har stiftet bekendtskab med japansk facelifting – og jeg er allerede kæmpe fan. Ud over at behandlingen gav synlige resultater på konturerne i mit ansigt, var jeg meget begejstret og overrasket over, hvor dybt behandlingen indvirkede på mit generelle velbefindende. En Japansk Facelifting er meget mere end ”bare” en ansigstbehandling. Birgitte er yderst kompetent og udviser et stort nærvær i hendes behandlinger – tak for fantastiske behandlinger Birgitte.

Auvedisk behandling
Jeg har været under Birgittes kompetente hænder i hele 3 timer, til en uovertruffen ayurvediske antiage behandling, hvor intet var overladt til tilfældighederne. Det er svært at beskrive med ord hvor dybt jeg oplevede behandlingen. Kombinationen af en fantastisk ansigtsbehandling, chakramassage og ayurvedisk massage efterlod mig i en tilstand af harmoni og flow. Jeg følte mig SÅ forkælet og nærmest som født på ny. Birgitte er yderst kompetent og jeg følte mig mødt på et dybt plan både før, under og efter behandlingen.

Kram Mai ❤

ANDERS.

Jeg oplevede et tiltrœngt pusterum under behandlingerne. Jeg kan bedst beskrive behandlingen som en meditation, en meditation hvor også kroppen er med.

Under den første behandling oplevede jeg følelsen både mentalt og fysisk af, at den ophobede stress og uro flød ud af kroppen igennem hovedet, sammen med olien.  Under den anden behandling udvidede stilheden sig og jeg fik endnu en pause og kunne fuldt ud nyde at få lov til bare at vœre i nuet, stilheden og roen.

Stilheden under behandlingerne har givet en ro til at møde, og kunne vœre i den uro jeg møder i den praktiske hverdag, men også en begyndende tryghed i mig selv, der har skabt plads til at forløse nogle dybere forhold i mig.

Forløsningen af de dybere forhold kom efter den tredje behandling og jeg kan derfor kun anbefale at man vœlger forløbet med de tre behandlinger og at man vœlger at bruge den Ayurveda olie som jeg ikke er i tvivl om er den optimale til behandlingerne.

Birgitte har en forståelse på flere planer til at kunne udføre behandlingerne, så de kommer til sin ret med den autentiskhed de fortjener og udspringer af.

Jeg nyder forsat Shirodhara og de andre Ayurveda behandlingerne.

Anders Rosenberg
26.februar 2019

Shirodhara-behandling hos Birgitte Fra /L.

Efter at have prøvet forskellige ayurvediske behandlinger, oplevede jeg shirodharabehandlingen som helt eneståede og magisk. Shirodharabehandlingen hos Birgitte var fra første øjeblik en nænsom måde at afslappe krop og sind på – og mod slutningen af behandlingen oplevede jeg en aldrig før oplevet dyb meditativ tilstand, hvor jeg nærmest forsvandt, på en virkelig dejlig måde. Efter behandlingen oplevede jeg ligesom at vågne fra at have været i en helt anden bevidsthedstilstand, en tilstand, der gjorde, at jeg resten af dagen og aftenen var i en sær, dejlig, afslappet men yderst vågen tilstand. Mit sind havde lyst til at være aktivt og fordybe mig i noget, samtidig med at min krop var rolig, afslappet og ligesom helt åben og klar til at være vågen og villig til ikke bare at ’lukke ned’ og sove. Shirodharabehandlingen er svær at sammenligne med andre behandlinger, der afstresser krop og psyke – den skal prøves, det er en enestående mulighed for i en omsorgsfuld og varm atmosfære hos Birgitte at lade sig overgive til en helende, meditativ tilstand, som man kommer til at længes mod at mærke igen.

/L

 

Saunagus gæst har givet sin varmeste anbefaling

At få verdens måske varmeste kram

Formel 1 består basalt set af en masse toptunede biler, der kører om kap mod et mål. For at kunne holde gejsten skal de fra tid til anden i pit for at skifte dæk eller have brændstof fyldt på. Jeg føler mig ofte som en formel 1 racer (mod et diffust mål).  Verdensrekorden i dækskift er i øvrigt 1.8 sekund (hvilket de lokale mekanikere kan lære noget af).

En lynpause fra væddeløbet giver i sagens natur ikke meget tid til at fordøje forløbet eller tænke over, hvad der kører godt – eller om kursen skal justeres.

Heureka! Jeg har fundet en ret fantastisk måde at køre i pit på… Den vil jeg meget gerne dele med dig som inspiration til egen livskørsel/-førelse.

Min nabo gav mig et gavekort i fødselsdagsgave, og da jeg åbnede det, skulle jeg lige læse overskriften et par gange før, jeg forstod konceptet. “Fuldmånesaunagus”. “Fuldmåne-sauna-gus” svarede jeg, og snart var min saunaskæbne beseglet.

Saunaritualet er blevet udviklet de senere år og tilført elementer, som jeg synes rammer tidsånden lige i hjertekulen. Jeg er nu en habil gusgænger, og jeg kan give det min varmeste anbefaling.

Nu kan du af gode grunde ikke lukke øjnene lige nu, men forestil dig følgende, og hvis du får det varmt, mens du læser det, er det blot en naturlig reaktion.

I mit tilfælde er jeg i en have på Nørrevej i Snekkersten. Her er der en sauna med plads til 15 mennesker – og frem for alt – en gusmester. Han er nøglen til den gode oplevelse. Som erfaren gusmester iscenesætter han et forløb på 2 timer bestående af 5 forskellige runder med hvert sit tema. Stemningen skabes fra starten med stilhed blandt deltagerne, mens gusmesteren sagte fortæller om fuldmånen som et ritual, der afslutter en periode og igangsætter en ny. En bevidstgørelse af at sige farvel til det gamle og velkommen til det nye. Et par spirituelle referencer om chakraer bringes på banen. Der hældes vand på saunaen og en bølge af varm damp rammer os. Jeg føler, at det er som at få verdens varmeste kram. Lyset slukkes. Mørket giver ideel mulighed for at vende opmærksomheden indad. Gusmesteren tænder for behagelig newage-agtig musik, der ”lyder som englekor fra Bethlehem” (citat: Shu-bi-dua “Brdr. Gebis”).

Efter nogle minutter er det tid til første æteriske olie, der blandet med vand hældes på de glohede saunasten. Ædelgran! Jeg trækker den varme luft helt ned i tæerne (metafor). Gusmesteren giver tips til god vejrtrækning og svinger et håndklæde, så duften fordeles og temperaturen stiger yderligere.

Jeg overgiver mig. Det er umuligt at tænke på andet end bare at være. Jeg guser, altså er jeg.

Tiden står stille. Fornemmer en enlig svedperle møder en anden på sin vej, og sammen starter de en bæk (i mangel af bedre ord for lille flod). Rummet emmer af ro, nærvær og intimitet. Jeg får en kropslig oplevelse og oplever et afstressende sansebombardement af well-være. Både muskler og sind spænder af i varmen. Immunsystemet bliver styrket, og der frigives hormoner i spandevis (endnu en metafor).

Efter et kvarter når vi over 80 grader på øverste række, hvor de mest hotte sidder.  Jeg har det som en vandkedel, der skal til at fløjte, fordi kogepunktet er nært. I det samme åbner gusmesteren døren og første runde er afviklet. Vi ånder lettet op.

Pausen er stille. Vi står på en lille græsplæne, kigger på fuldmånen, og føler os i live. Det er 5 grader. Vores kroppe damper. Når vi er kølet ned, lyder gongongen og vi dribler tilbage i saunaen til en ny tankevækkende historie, duft og indadvendt opmærksomhed. Efter 2 timer er krop og psyke gennemblød(t) og seancen fuldbyrdet.

Hvor finder man et rum/frirum i 2020, hvor det er muligt at lukke verden ude for en stund og rette fokus indad? Saunagus virker for mig. Måske også for dig. Det er effektiv måde at stikke en kæp i hamsterhjulet på.Efter et par timer i pitten siger jeg tak og farvel til gusmesteren, der replicerer: Vi svedes ved! Og det er helt sikkert.

– Franz Veisig. Ovenstående blev bragt som en klumme i Helsingør Dagblad i februar 2020.

 

HAR LIGE FÅET EN FIN UDTAGELSE FRA EN KLIENT, HVOR HAN SKRIVER OM DEN AYURVEDISKE ABHYANGA & SHIRODHARA BEHANDLINGEN PÅ 2,5 TIME.
LÆS MED HER:
————————

Min oplevelse af en Abhyanga & shirodhara-behandling:

Modgiften til en hektisk hverdag og en mulig åbning til større selvindsigt kan fx gå via en Abhyanga/shirodhara-behandling.

Jeg har efterhånden prøvet flere forskellige former for kropsbehandlinger hos Birgitte. Clinique Nostalgi, men denne gang var den noget ekstraordinært. Og den kan varmt anbefales – uanset og det er af velvære årsager eller fordi man ønsker at arbejde med sin personlige/spirituelle udvikling.

Abhyanga & Shirodhara er en ayurvedisk behandling som bygger på ældgamle erfaringer, hvor dryppende olie mod panden er omdrejningspunktet og bidrager til en nærmest “hypnotisk” tilstand.
Stemningen i behandlingrummet hos Clinique Nostalgi var tryg og rolig understøttet af blid musik, så jeg straks følte mig velkommen og parat til at geare helt ned.

Hele forløbet tager 2.5 time, hvilket gav mig rig mulighed for at slippe dagligdagstankerne helt og lade mig flyde med.
En hovedbundsmassage i starten var første trin ned af (eller indad) – og derefter fulgte en fuldkropbehandling Abhyanga, der ledte frem til sagens kerne: Oliebehandlingen.

Shirodhara er også en duftoplevelse. De forskellige olier, der er i spil har helt specielle dufte, der bringer sindet til Østen og varmen i lokalet understøtter oplevelsen.
Man får et klæde om hovedet så panden er fri og derefter drypper der regelmæssigt olie fra en beholder som blidt rammer tindingen (det 3. Øje) Det er en særlig – og kærlig – gestus som virker beroligende og understøtter processen med blot “at være” – og ikke som normalt i mit tilfælde at være “i gøren”. Fra human doing til human being. Ganske enkelt. Dryp. Dryp. Dryp. Tiden går og pulsen er lav, mens det giver mig mulighed for at komme fra ubalance til balance.

Efter i alt 2.5 time i en “anden verden” oplevede jeg en sjældent ro og havde haft mulighed for at være til stede med fuldt nærvær – uendelig lagt fra min tilstand blot få timer tidligere.
Prøv det selv og mærk hvad shirodhara kan hjælpe dig med på din vej.

Franz Veisig
—————————————————————————————————————

Birgitte er jordens mest omsorgsfulde og kærlige behandler jeg kender.

Jeg har fået behandlinger ved hende i snart fem år og jeg sørger altid for når jeg skal til København, at der altid er plads til en behandling ved Birgitte🙏🏻

Jeg er selv behandler og jeg kan mærke ens energi og når man lægger hele sin sjæl i det. …Og det må jeg bare sige, at det gør Birgitte❤️

Du kommer ud på en rejse og hele kroppen er fuldstændig afslappet og i balance bagefter. 

Hun sørger for, at have alle sanserne med og har øje for hver en detalje. Hun får min varmeste og største anbefaling 🙏🏻🫶🏻

Hun er virkelig i topklassen

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Camillia Catherina
Broager
Aug. 2024
————————————————————————————
Jeg har for 2 gang prøvet en holistisk behandling, men denne gang var den længere, 2,5 timer. Dette var en utrolig vild oplevelse. Birgitte er en sand perle for alle, der søger helbredelse og ro.
Hun har en fantastisk tilgang til mennesker, trods hun ikke kender mig. Hun er dybt beroligende og nærende, og hun fik mig til at føle jeg var i en atmosfære af total velvære. Birgitte har den ro og nærhed at man føler man bliver omfavnet af healingen kraft. Det er en oplevelse jeg ikke vil være foruden og det er en oplevelse der ikke bliver den sidste for mig. Tusind tak ❤️
Camilla Femtegjeld
Sønderborg
———————————————————————————————————————-

Kære Birgitte

Jeg har gennem de seneste år modtaget behandling af dig i skønne omgivelser i din klinik.
Behandlingerne: Ansigts- og kropsmassage har været livgivende og til stor gavn for min trivsel.
Du formår at få en til at slappe af på din givende måde at være på.
Jeg giver dig de bedste anbefalinger.
Kærligst Birgitte H
———————————————————————————————————————————————
REFERENCE ANBEFALING.

Både i 2018-2019 og 2023-2024 var jeg i psykoterapeutisk forløb hos Birgitte grundet overvældende livskriser, hvor tæppet fuldstændigt blev trukket væk under mig. Hos Birgitte fandt jeg en oase af fred og lindring, som hjalp mig igennem disse svære tider. Birgittes unikke holistiske og spirituelle tilgang til psykoterapi hvor både sjæl og krop er i fokus, var et sandt vendepunkt for mig i modsætning til traditionel psykolog behandling. Med empati, tålmodighed og forståelse har Birgitte guided mig igennem mine traumaer til et sted med mere selvindsigt og selvkærlighed og vist mig en vej hen til mere frihed, fred og tillid. Uden Birgittes kyndige vejledning havde jeg aldrig fundet sammenhængen mellem mit gamle barndomstrauma i en dysfunktionel familie og de destruktive overbevisninger som blev ved med at spærre ben for mig. Årevis af trauma havde ophobet sig i min krops nervesystem. Min overlevelsesstrategi var at adskille krop og sind for ikke at kunne mærke smerten fra svigt og forladthed. Birgitte fik forenet de to igen via samtaleterapi, åndedrætsterapi og hendes totalt afstressende ayurvediske og chakrahealende kropsbehandlinger, så jeg nu kan mærke mine behov og grænser. Jeg har lært at lytte til mig selv, mine følelser og stole på min mavefornemmelse. 

Jeg kan på det varmeste anbefale Birgitte og er hende evigt taknemmelig for hendes hjælp. Jeg savner dig allerede, kæreste Birgitte 😢

Catherine 

———————————————————————————————————————————

Et uforventet dog mind-blowing oplevelse.

I April måned og sommeren  ud 2018.  Gik det ned, ad bakke for mig. Både karriere og kærlighedslivet, kom på ét livsændrene, utrolig mørk, ret så deprimerende 3 år.

Jeg kan med,  stor glæde og stolthed sige, at jeg kender denne: Utrolig unikke, MEGET  meget dygtige skønhed, Birgitte Torp. At kende.
Jeg kom i behandling i Maj/Juni måned. Og hånden på hjertet… Troede slet ikke. Og EJ havde jeg regnet  med,  at behandlingen jeg gennem gik , ville gøre en SÅ vild forskel. Både fysisk  og bestemt psykisk!!!
Hvad jeg husker er: Birgitte beder mig om at ligge mig på briksen. Og er så ubeskrivelig god, til at være med dig. Og får dig (mig) beroliget, samt føle sig tilpas. 🙏🏼💜🙏🏼💜🙏🏼💜  Dernæst bad hun mig, om at lukke mine øjne. Og fokusére på hendes stemme. –  Hvilket, jeg gør. I det hun havde sagt det. Ændrede Birgitte’s stemme inde i mit hoved  😱🥰🥰  Og hun siger meget behagelig og sagte: Dana…. Nu trykker jeg på dit højre stor tå.
I dét øjeblik og med lysets hast (føltes det som for mig). Var jeg væk!!! Aner intet, eller husker hvor. Men jeg VED nu, efter alle de år. At jeg var sendt ud ad min krop. Og i anden dimension.
Aner ikke hvor længe, jeg havde ‘sovet’….  Men pludselig hørte jeg en velkendt stemme.  Sige noget med, at jeg på 1 2 3 skulle komme tilbage.
Så sker der noget af det MEST FABELAGTIGE, surrealistiske og forvirrende ting.  Birgitte kalder mit navn, og hører hende klart og tydeligt. Men kan ikke se hende…. 😱😱 Samt er alt, altså som i ALT. Omkring mig helt dybt smaragdgrønt. Tror jeg spørger Birgitte hvor henne hun er.  Da hun smiler, ser jeg hendes tænder er helt lyse grønne. I kontrast til det meget mørke.  Jeg havde det ubeskriveligt godt. Var glad, og følte mig ovenpå. Hvorfor og eller hvordan kunne jeg ikke forså.
Men da jeg så prøver, at rejse mig op. Og gå hen i mod sofa stolen… Kan jeg ikke stå, på benene og har ingen balance. Føltes som om jeg havde gelé i knæene. Og måtte sætte mig igen…. – hvis jeg med ét ord, skulle forklare hvad jeg følte?? Var det følelsen af lykke, og sjovt nok kærlighed, i alle dens form og fiduser 🤯🤯  Det var, og er. én af de absolut vildeste oplevelser, jeg på daværende tidspunkt havde fået.
DU er en ÉNER. Og  er for evigt taknemmelig.
Alle dem, som jeg har delt denne meget private,  og usædvanlige oplevelse med? Har haft det svært,  mhs.  til mit  integritet og sandfærdighed.
Frk.  TORP??…  Af hele mit 🫀 takker jeg dig stadig  for, alt det som du gjorde for mig.
ELSKER DIG 💫🧡 BFT 💜🙏🏼🙏🏼
Dana Mario

 

———————————————————————————————————————-

Testimonial

Jeg har regelmæssigt gennem flere år modtaget behandlinger hos Birgitte og overdriver ikke, når jeg skriver, at de har haft eksistentiel stor betydning for mit liv og min livskvalitet.

Særligt gennem ayurvedisk chakrabalancering oplever jeg en heling, en langt dybere forståelse af mig selv og en samhørighed med omverdenen – både i fortid, nutid og fremtid og i forhold til natur og mennesker. Jeg oplever en intuitiv indsigt, som hverken psykologi eller bevidst kropslig tilgang har åbnet for mig. Birgittes ayurvediske chakrabalancering tilbyder opmærksomhedpå, pleje af og omsorg for den spirituelle side af at være menneske– alt sammen forhold, der for mig strækker sig langt ud over de enkelte behandlinger, men ændrer måden, jeg er i verden på, skærper mine sanser og en bevidsthed om den livsopgave, der trækker i mig.

For mig kan det være svært at slippe kontrollen gennem intellektualisering og turde tro på intuitionen, men chakrabalanceringen viser mig igen og igen, at jeg trygt kan lade intuitionen indtage sin retmæssige plads som en lige så troværdig vejviser i livet.

Birgittes holistiske menneskesyn og kompetencer inden for flere terapeutiske paradigmer har også betydet, at jeg har været igennem et psykoterapeutisk forløb, hvor de spirituelle erfaringer blev integreret, belyst og bearbejdet sprogligt og kropsligt igennem samtale. Både hver for sig og sammen har de forskellige tilgange en stor og positiv værdi i mit daglige liv og mere eksistentielt i min forståelse af mig selv og mine relationer.

Alt, hvad jeg har oplevet og erfaret hos Birgitte er foregået i en tillidsskabende atmosfære, med stor faglig indsigt, integritet og omsorg i trygge og omfavnende omgivelser.

Jeg kan på det varmeste anbefale Birgittes behandlinger og ønsker for alle, at de vil modtage den gave at erfare Birgittes behandlinger.

 

Tilka, oktober 2024