Clinique Nostalgi er en Spirituel Integrativ Krops & Psyko-terapeutisk praksis, hvor jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn.
Jeg arbejder integrativt, og efter et flerdimensionelt menneskesyn. I min praksis skaber jeg et kreativt rum til vækst for dig, og har forskellige terapeutiske værktøjer til din udvikling og for at få det helt sande potentiale frem i dig.
Terapeutiske værktøjer kan blandt andet være samtaleterapi, delpersonlighedsarbejde, internaliserede forældre, lære at bruge dine drømme, positions/dilemmaøvelser, stolearbejde og gamle sår der skal heales, Ligeledes kan vi arbejde med det vi i terapeutsprog kalder healing af det indre barn.
Der kan være forhindringer på ens vej i livet, og noget der hele tiden blokerer for, at vi når der hen, hvor vi inderst inde ønsker. Dette kan skyldes blokeringer, uforløste sår, et lukket hjerte, mistet mod til at drømme eller manglende bevidsthed for ens kvaliteter.
I et terapeutisk forløb kan vi tage kontakt til hvilken arketyper (vinduer ind i mennesket og nøgler til vores personlige kraft), der styrer dit liv og når dette bliver opdaget, finder du frem til dit væsens kerne, som er vores sande selv. Det smukkeste ved opdagelsen af arketyperne er, at de gør dig vågen for synkronicitet og for de tegn, symboler og meningsfyldt sammenfald, der kommer ind i dit liv.
En anden terapeutisk metode til at bevidstgøre ubevidste forviklinger og skabe forsoning, er en unik metode som hedder (systemisk opstilling). Denne metode afdækker og synliggøre skjulte mønstre og konflikter i systemer.
Jeg bruger ofte også meditationer og meditative guidninger, som både kan være fra stolene, men også fra briksen. I alle mine sessioner er der altid fokus og forbindelse til kroppen, da kroppen er en unik vejviser til vores sandhed. Formålet med kropsarbejde og energiarbejde er at åbne op for de blokeringer, der har manifesteret sig i fysiske eller psykiske symptomer og igennem kontakt til kroppen får vi igen energierne til at flyde frit.
Logoet og navnet Clinique Nostalgi står for, at den sekstakkede stjerne, som også er to sammenflettede triangler, symboliserer foreningen mellem ild og vand, hvilket skaber Paradis, og den uadskillelige enhed mellem det åndelige (det himmelske og sjælelige) og det materielle (det jordiske og fysiske): Gud og menneske. Trianglen, der peger opad, symboliserer det åndelige, mens trianglen, der peger nedad symboliserer det materielle. Ligevægten mellem disse to triangler er målet: Gud og menneske, himmel og jord, i balance og harmoni.
Ringen er symbol for helhed.
Navnet Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Det bruges om at længes efter tabt, forsvundet eller bare gamle dage. De græske ord henviser til ”smerten en syg person føler, fordi han ønsker at vende tilbage til sit land, og frygten for aldrig at se det igen
Mantra: Kærlighed er livets tro på sig selv.
Min mission er at hjælpe andre til at udfolde deres unikke essens. Så mennesket kan se sandheden i det liv der leves ud fra et klart livssyn, der er fri for blokeringer og overbevisninger, som ikke er i samklang med menneskets inderste sandhed. Jeg vil gerne hjælpe mine klienter til at finde sin egen sandhed og hjælpe dem til at turde leve sit liv med nye livssyn og livsanskuelser. Min erfaring er, at dette arbejde kan ændre mine klienters verden, som måske har været begrænset og fastlåst.
Clinique Nostalgi´ s DNA –
Kernestyrke & kerneværdi kom meget klart en efterårsdag tilbage i 2010.
Jeg kørte i min bil og kiggede ud på vejen foran mig, og tænkte over livet. Vejen var sløret af gråvejr og tunge skyer. Skyer, der skyggede for himlen og lyset.
Midt i al min stille undren over livet opstod en klar sætning i mit hoved. Ordene blev ved tydelige de stod mig hurtigt krystalklart:
Born To Be Free / Født Til At Være Fri.
Ordene gav mig styrke til at udforske mig selv. Mit Hjerte blev varmt og en energi strømmede ud i alle mine celler i hele kroppen, og kom i større kontakt med mit hjerte end hidtil. Jeg lærte at livet handler om, at vi skal leve vores liv med åbne hjerter, og forstå hvor vigtigt det er for os og vores sjæl.
Stille og roligt udviklede grundlaget for Clinique Nostalgi sig og mens det forsat hviler på de første ord / erkendelse, så er kernen i klinikken baseret på en række udsagn / sandheder:
Kærlighed er den største næring.
Frygt er det modsatte.
Forløs din smerte.
Lev din virkelighed, og udfold dine kvaliteter.
Mærk de glimt der gør dig større.
Lær af dem der gør dig mindre.
Gå på vejen du er skabt til at gå på.
Husk altid at kærligheden er størst og frygten kun er der, for at forstørre kærlighedens kraft, kærlighedens enorme kraft.
Derud af kom Mantraet & Kernegrundlaget i Clinique Nostalgi.
Som terapeut elsker jeg at åbne hjerteblade (sjælskvaliteter) så hjerteenergien kan strømme frit. For mig er en god terapeut en, der har hjertet med og arbejder i helheden i forhold til både krop og psyke.
Lidt om mig .
Min livforståelse ændrede sig markant da jeg var 34 år i en 180 graders vending i året 2010 grundet et traume og en nærdødsoplevelse. Det gjorde, at en hel ny verden blev bevidstgjordt for mig. De første år, efter denne oplevelse, var for mig en kæmpe stor omprioritering, lærdom og ændring af, hvordan jeg tidligere så verden. En ny visdom kom helt ind i mit hjerte og forstørrede og åbnede mit hjerte, men det blev også en forståelse af, at ingenting er ændret fra mit gamle jeg, men en større verden er blevet bevidstgjordt, og den guddommelige verden blev en synlig del af mit liv.
Jeg hørte sjælens kald.
Min sjæl ville igennem til mig, og blev hørt, og siden har jeg lært at lytte til mig selv og det har gjort livet meget større end hvad jeg før i livet troede var muligt. I dag har en dyb forståelse og respekt for den spirituelle verden gjort, at det er blevet en integreret del af mit liv.
Jeg ville af hele mit hjerte gerne dele, hvad jeg havde erfaret i oplevelsen af min egen nærdødsoplevelse, og havde ingen ord for det og intet sprog til at formidle det. Jeg blev meget søgende i mit indre, og var igennem nogle hårde tider/år med masser af følelser, som hjalp mig til at forstå mig selv, og den verden vi lever i, bedre. Taknemmelighed, tillid og tilgivelse var en proces, som gik i gang og hjalp til at forstå min egen historie og rejse, og tilgivelse blev et rensende redskab på vejen. Tilgivelse giver en følelse af dyb fred og sætter kreativiteten fri.
At forholde sig til livet på en anden måde, kan være angstprovokerende og ændringer i livet kan være skræmmende, men også en nødvendighed for at åbne nye porte til nye dimensioner i bevidstheden. Stilheden var der jeg fandt mig selv igen, og så begyndte en rejse i min nye virkelighed stille og roligt, og nu ved jeg, at denne rejse er for resten af mit liv. Den bliver mere og mere spændende og nuet er den bedste vejviser for at vise vejen til selvrealisering og transformering.
Udover jeg har taget den 4 årige uddannelse til psykoterapeut i 2012 til 2016, har jeg arbejdet 11 år som rejsekonsulent for Chanel og rejst i det skandinaviske marked. En yderst lærerig og interessant tid, hvor jeg har mødt en masse skønne mennesker. Jeg sender en tak ud i universet til Coco Chanel, som tak for den visdom, jeg har set hun gav verden. Plejer at sige, at hun har været en sand og inspirerende læremester på min vej, og gode læremester har vi alle brug for, både dem der er fysisk tilstede, men i den grad også dem, der ikke er fysisk tilstede.
I årene 2016 til 2024 har jeg arbejdet som psykoterapeut i min hjemmepraksis i Snekkersten i Nordsjælland, en vidunderlig tid, hvor jeg idag er dybt taknemmelig for alle de klienter, der fandt vejen til mig og min terapi indenfor psykoterapi, kropsterapi, Ayurvediske behandlinger, selvudvikling, velvære behandlinger, saunaterapi og spiritualiteten.
En ny begyndelse begyndte at kalde på mig og i efteråret 2024 solgte jeg huset i Snekkersten med den smukke blomsterhave og købte huset her ved havet i en lille kystby ved navn Nr. Lyngby, som ligger imellem Løkken og Lønstrup i Nordvestjylland, hvor jeg og Clinique Nostalgi`s værdier og intentioner er i fuld gang med at blive genetableret her ved vesterhavet´s unikke rå natur i det storslået landskab, hvor der er højt til himlen, et brusende hav og ikke mindst masser af vestenvinden.
LINKS & UDDANNELSE:
- 2006-2017 Konsulent for Chanel i Scandinavien.
- 2012-2016 Spirituelt Integrativ krops & psykoterapeut www.tobias-skolen.dk
- 2014 Patologi/Sygdomslære Karsten Munk Akademiet www.karstenmunk.dk
- 2015 Massage Grundform/Healingsmassage www.kilden.dk
- 2016 Ayurvedisk Chakrabalancering / kursus www.Nordlys.dk
- 2016-til nu. Indehaver/Owner her -Integrativ krop & Psykoterapeut – Clinique Nostalgi.
- 2017-2021 Frivillig for Krisecentret Røntofte. www.Rontofte@krisecenter.dk
- 2017 -2024 Spa-konsulent. www.kokkedalslotcopenhagen.dk
- 2018 Ayurveda training Course at Greens Ayurveda Hospital, (Indien / Azhiyur) with Theory & Practical Classes (Shirodhara & Abhyanga) www.greensayurveda.com
- 2019 Ayurveda training Course Theory & Practical classes (Marma & Chakra) at Greens Ayuveda Hospital, (Indien / Azhiyur). www.greensayurveda.com